Seniorbolig Plus
Seniorbolig Plus - Boliger for Livet kommer til at rumme 56 lejeboliger fordelt på fire boligblokke på henholdsvis tre og fire etager. Projektet er skabt til seniorer, der ønsker at bo tættere på byen, slippe for en stor bolig, som ikke længere passer til hverdagen – og samtidig blive en del af et aktivt fællesskab med andre i samme livsfase.
Boligerne varierer fra 65 til 77 m² inkl. andel af fællesarealer og er indrettet med fokus på funktionalitet og fleksibilitet. Her bliver gode muligheder for indretning, masser af lys og plads til at tilpasse boligen, også hvis der på sigt bliver behov for hjælpemidler. Alle boliger har enten privat terrasse eller altan, som giver mulighed for at nyde udelivet og grønne omgivelser lige uden for døren.
Projektets fire blokke er omgivet af grønne friarealer, der både indbyder til ophold og giver plads til uformelle møder mellem naboer. Cykel- og bilparkeringspladser bliver integreret i landskabet, så funktionalitet og æstetik går hånd i hånd.
Seniorbolig Plus - Boliger for Livet handler om mere end boliger – det handler om at skabe rammerne for et liv, hvor fællesskab og tryghed er i centrum. Her kommer man til at få muligheden for at indgå i sociale fællesskaber, dele oplevelser med andre og samtidig have sin egen private base, når behovet for ro melder sig.
Med kombinationen af overskuelige boliger, gennemtænkt indretning og et stærkt fokus på lokalområdet og fællesskab bliver Seniorbolig Plus et attraktivt hjem for seniorer, der ønsker at bo godt – hele livet.
AREAL
Ca. 4.300 m²
TYPE
Seniorboliger
BYGGEPERIODE
2026-2027
BYGHERRE
PFA Pension
ARKITEKT
Arkitema
INGENIØR
INGENIØR'NE
Kontakt os
Adresse:
Viby Bakke
Grøndalsvej 3, 8260 Viby, Danmark

